Spytting på gulvet i klasserommet bør ikke finne sted

«Ordensreglene for Aarstad folkeskoler», som Aarstad skolestyre vedtok 2. februar 1891, ligger som vedlegg til en over to hundre år gammel protokoll som i mange år har befunnet seg på Kronstad skole.

En del av reglene kunne gått inn i et reglement for dagens skoler, men noen er mer tvilsomme. Barn som hadde hoste med oppspytt, måtte hente seg en spyttebakke, og spytting på gulvet burde ikke finne sted. Etter skoletid skulle barna gå rett hjem. Børnerne skal intet ophold gjøre på skoleveien.

1. Børnerne møder paa skolen til bestemt tid. Kommer et barn for sent, melder det sin ankomst ved en sagte banken på døren og bliver staaende i gangen, indtil det bliver lukket ind. Kommer et børn gjentagende for sent, varsles forældrene derom. Enhver udeblivelse fra skolen maa meldes til læreren enten ved seddel eller paalideligt bud fra hjemmet.
2. Børnerne møder paa skolen vaskede, kjæmmede og med hele og rene klæder. De skal sidde i en sømmelig stilling paa sine pladse og ikke have hænderne i lommerne.
3. Befindes et barn at være urensligt, bør det straks vises hjem eller sættes paa særskilt plads.
4. Lider et barn af hoste og dermed følgende opspytning bør det straks hente sig en spyttebakke, hvoraf der i enhver skole maa forefindes et vist antal, og spytning paa gulvet bør ikke finde sted. Papir eller lignende bør ikke henslænges hverken i skolen eller paa dens tumleplads.
5. Naar skolen aables, indtager børnerne med ro og orden sine pladse og forlader skolen paa samme maade. Paa veien til og fra skolen bør ingen skrigen eller uorden finde sted sted, ligesom børnerne maa omgaas hinandenb med venlighed og ikke gjøre hverandre fortred. Børnerne skal intet ophold gjøre på skoleveien.
6. I undervisningstimerne maa børnerne afholde sig fra al unødig snakken, spisen eller andet, der vekker forstyrrelse og støi.
7. Hvert barn bør punktlig anskaffe og medbringe sine bøger, karter, skrivesager og hvad andet, der av læreren er paabudt, ligesom børnerne tilholdes at behandle sine bøger omhyggelig og holde sine skrive- og tegnebøger renslige og ordentlige og ikke rable i dem. Det børnerne paalagte hjemmearbeide udføres med flid og til bestemt tid.
8. Børnerne skal vogte sig for at beskadelige skolens vægge, bænke, borde, bøger, karter eller andet inventarium. Den skade, som afstedkommes, er den skyldige pligtig at erstatte.
9. Børnerne tilholdes hver dag efter endt skoletid turvis at veie skolens gulve samt afviske støvet av bordene.
10. Børnerne skal vise høflighed og ærbødighed mod skolens lærere, lærerinder og foresatte saavel i som udenfor skolen. I hele sin opførsel saavel i som udenfor skolen skal børerne vise sømmelighed og artighed mod enhver og staar altid skolen til ansvar for sin opførsel.
11. Alt kjøb, salg eller bytten børnerne imellem er forbudt paa skolen.
12. Dersom et barn handler imod disse regler, og advarsel eller formaning ikke hjælper, vil det blive lærerens pligt at straffe det efter omstendighederne.

Aarstad skolestyre den 2den febr. 1891.

210 år siden Årstad fikk sin første skole

I år er det 210 år siden den første skolen i Årstad ble opprettet. Den over to hundre år gamle gulnete protokollen som i mange år ble oppbevart på Kronstad skole, forteller at «Skolen for Kronstad sogn blev oprettet i aaret 1810 af Sognepresten Johan Ernst Welhaven og blev av den anmeldte Sogneprest udkastet Skoleplan i aaret 1814 af Stiftsøvrigheden autoriseret. Skoleholderen Markus Andersen Bredsteen som efter foregaaende ansøgning var udhentet af de militære Ruller, blev av Stoftsprovsten Knudt Fleischer examinered og meddelt bestalling». Både sognets bønder og byfolk som eide gårder og styrte bruk i sognet skulle betale en årlig avgift.

Ifølge skoleinstruksen av 1814 skulle i Hospitalskirken ombæres en tavle to ganger om året til inntekt for skolen. Pengene skulle brukes til bøker, tegne- og skrivemateriell samt premier til flittige og dugelige barn. Protokollen har lister med navn på bøndene som hadde betalt avgift. Blant gårdsnavnene er Kalvedal, Hetletræet, Nedretræet, Legden, Kronborg, Grønnevigen, Haraldsplass og Møllendal. Blant byfolkene som ga sitt bidrag var Friele. Schanke, Bøkmer, Ameln, Harmens og Lohman. Protokollen har navn barna som fikk undervisning det første året og navn og karakterer på de som ble uteksaminert i 1820.

Protokollen fungerte også som regnskapsbok. I 1822 bidro godseierne med 8 spesidaler og bøndene med 6 spesidaler. Skoleholderen hadde dette året 11 spesidaler i lønn. I 1830 var lønnen kommet opp i 20 spesidaler.